Yderligere oplysninger
:
Tilbudsgiver må ikke være omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i Udbudslovens § 134 a, § 135, stk. 1 - 3 og § 136. I modsat fald er ordregiver forpligtet til at udelukke tilbudsgiver, jf. dog Udbudslovens § 135, stk. 4 og 5. Tilbudsgiver må ikke have tilknytning til russiske statsborgere eller fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er etableret i Rusland, jf. EU forordning ”om restriktive foranstaltninger i henhold til Ruslands hand-linger, der destabiliserer situationen i Ukraine” (Forordning nr. 833/2014 af 31. juli 2014 som ændret af Rådet forordning (EU) nr. 2022/576 af 8. april 2022). I forhold til de frivillige udelukkelsesgrunde i Udbudslovens § 137, må tilbudsgiver ikke være omfattet af stk. 1, nr. 2 Konkurs mv. Afgives tilbud af et konsortium, skal hver deltager udfylde et ESPD. Det vil i forbindelse med egnethedsvurderingen dog være konsortiets samlede egnethed, der vurderes. Hvis de krævede oplysninger ikke afgives af alle konsortiedeltagere, er ansøgningen ikke nødvendigvis ukonditions-mæssig, men det kan have betydning for egnethedsvurderingen. Tilbud afgivet af et konsortium skal vedlægges en udfyldt og underskrevet konsortieerklæring (Konsortieerklæ-ring), hvori konsortiedeltagerne erklærer, at de hæfter solidarisk og direkte i forhold til ordregiver. Det skal fremgå af erklæringen, hvilken konsortiedeltager, der med bindende virkning, kan føre afklarende drøftelser og indgå aftaler med ordregiver. Hvis tilbudsgiver i forbindelse med afgivelse af tilbud, baserer sig på andre enheders finansielle og økonomiske formåen og/eller tekniske og faglige formåen, skal der udfyldes ESPD fra disse enheder foruden tilbudsgiver. Det vil i forbindelse med egnethedsvurderingen være tilbudsgiverteamets samlede egnethed, der vurderes. Hvis de krævede oplysninger ikke afgives af alle virksomheder i teamet, er tilbuddet ikke nødvendigvis ukonditions-mæssig, men det kan have betydning for egnethedsvurderingen. Tilbuddet skal vedlægges en erklæring, hvor de enheder, som tilbudsgiver baserer sin formåen på, binder sig til at stille de angivne ressourcer til rådighed for tilbudsgiveren, såfremt teamet tildeles kontrakten (Støtteerklæring). Den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten, skal på anmodning dokumentere oplysningerne vedr. udelukkelse og formåen, jf. udbudslovens § 152. Udelukkelsesgrunde Som bevis for, at tilbudsgiver eller visse personer, der er tilknyttet tilbudsgiver, jf. udbudslovens § 135, stk. 2, ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene i udbudslovens § 135, stk. 1 eller 3 samt § 137, stk. 1, nr. 2: 1) Et uddrag fra det relevante register eller tilsvarende dokument udstedt af en kompetent retslig eller ad-ministrativ myndighed, der viser, at tilbudsgiver ikke er omfattet af en eller flere af de obligatoriske ude-lukkelsesgrunde i udbudslovens § 135, stk. 1. 2) Et certifikat udstedt af den kompetente myndighed i det pågældende land som bevis for, at tilbudsgiver ikke er omfattet af udelukkelsesgrunden i udbudslovens § 135, stk. 3. For så vidt angår danske tilbudsgivere, kan beviset bestå i en serviceattest. Serviceattester udstedes af Erhvervs-styrelsen. Udsteder det land, hvori tilbudsgiver er hjemmehørende, ikke de nævnte certifikater eller dokumenter, eller dækker disse ikke alle de i udbudslovens § 135, stk. 1 og 3 nævnte tilfælde, kan de erstattes af en erklæring under ed. Anvendes edsaflæggelse ikke i det pågældende land, kan der i stedet anvendes en erklæring på tro og love i overensstemmelse med udbudslovens § 153, stk. 2. Dokumentationen må maksimalt være 12 måneder gammel regnet fra dokumentationens indhentelse. Økonomiske og finansielle mindstekrav Som dokumentation for overholdelse af de økonomiske og finansielle mindstekrav skal tilbudsgiver fremlægge revisorattesteret dokumentation (enten årsrapport eller erklæring), som dokumenterer det krævede. En tilbudsgiver kan godtgøre sin økonomiske og finansielle formåen ved ethvert andet dokument, som udbyder vurderer passende, hvis tilbudsgiveren af en gyldig grund ikke er i stand til at fremlægge de dokumenter, som udbyder forlanger. Faglige og tekniske mindstekrav Den fremlagte referenceliste anses som dokumentation i sig selv, og tilbudsgiver vil ikke blive anmodet om yderligere dokumentation for sin faglige og tekniske formåen. Tro- og loveerklæring om Rådets forordning (EU) 2022/675 af 8. april 2022 (Sanktion mod Rusland) Erklæring skal udfyldes og fremsendes som dokumentation. Tro- og loveerklæring om ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner og tiltrædelse af handelsaftaler, jf. udbudsloves § 134 a Erklæring skal udfyldes og fremsendes som dokumentation. Andre enheder som tilbudsgiver har baseret sig på og konsortier Hvis tilbudsgiver i forbindelse med afgivelse af tilbud har baseret sig på andre enheders formåen, skal denne anden enhed ligeledes fremsende relevant dokumentation. Dette gælder ligeledes for konsortiets deltagere.