Beskrivelse
:
Digitaliseringsstyrelsen har modtaget tre ukonditionsmæssige tilbud på den nedenfor beskrevne kontrakt og har på den baggrund besluttet at annullere udbuddet. Digitaliseringsstyrelsen forventer snarest at iværksætte et nyt udbud af kontrakten. BESKRIVELSE AF UDBUDDET I. Baggrund og formål: Ordregiver udbyder en kontrakt om udvikling, drift, vedligeholdelse, support og videreudvikling af et nyt NemKonto-system, som skal erstatte det eksisterende system. Ordregiver er systemejer for Systemet med henblik på at stille det til rådighed for anvendere, herunder offentlige udbetalere, der er omfattet af lbkg nr 494 af 4. maj 2023 og Inatsisartutlov nr 10 af 19. november 2020 om offentlige betalinger m.v., samt regler udstedt i medfør af disse love og al kommende lovgivning, der erstatter eller supplerer disse. Systemet muliggør, at offentlige og private udbetalere kan udbetale penge til borgere og virksomheder ved at kende deres CPR-/CVR-/P-/SE-nummer. Det eksisterende system indehol-der over 6 mio. anviste pengeinstitutkonti, håndterer omkring 130 mio. offentlige og private udbetalinger årligt og sender ca. 85.000 digitale og 176.000 fysiske meddelelser årligt. Der forventes ca. 2.500 årlige henvendelser til supporten fremover. Det nye System skal understøtte høj grad af sikkerhed; stabil og sikker drift; hurtig time-to-market; fokus på anvenderne; forretningsunderstøttelse, fx straksbetalinger; datadeling og -udtræk; flytbarhed. Ved overgangen fra det eksisterende til det nye System, skal der være parallel drift, hvor NemKonto-registret mv. migreres og løbende replikeres, og der gennemføres en trinvis idriftsættelse af det nye System mhp. at understøtte sikre og stabile udbetalinger under hele overgangen. Mere end 100 udbetalende systemer og 700 anvendere skal tilsluttes Systemet ifm. overgangen. Systemet skal have snitflader til bl.a. datafordeleren, bankcentralerne, Skatteforvaltningen og anvenderne. Ordregiver ønsker et tæt og agilt samarbejde mellem leverandøren og ordregiver samt øvrige leverandører. Andre offentlige myndigheder kan også indgå i samarbejdet, særligt ved brugerinddragelse under udvikling og afprøvning af Systemets brugervenlighed og ved pilotdrift. II. Hovedydelser: A) Udvikling: A.1) Udvikling, afprøvning og implementering af Systemet, inkl. PoC, snitflader m.v., som idriftsættes trinvist over flere delleverancer. Udviklingen sker ved anvendelse af principperne i den agile metode, automatiseret test og DevOps. A.2) Transition af selvbetjeningsløsningerne for borgere og virksomheder. A.3) Uddannelse af brugere og supportere i brug af Systemet og af projektdeltagere i den agile metode. B) Datakonvertering i form af migrering og løbende replikering af bl.a. NemKonto-registret og betalingsordrer fra det eksisterende til det nye System. C) Tilslutning af anvendere, herunder alle offentlige udbetalere og private betalingsformidlere, hvis udbetalende systemer er tilsluttet det eksisterende system. D) Løbende ydelser, inkl. operationelle processer (OP): D.1) Drift i form af applikationsdrift (bl.a. databaseadministration, backup, restore, configuration-, patch-, og release- og deployment-management, jf. OP, og driftsrapportering) og infrastrukturdrift (bl.a. drift og vedligeholdelse af infrastruktur og programmel, bl.a. operativsystemer, samt capacity-, configuration-, patch-, release- og deployment management, jf. OP). Leverandøren skal sikre effektiv og stabil drift, høje oppe- og svartider og skalering af Systemet. Drift omfatter også print, kuvertering og forsendelse af fysiske meddelelser samt forsendelse af digitale meddelelser. D.2) Support, bl.a. hypercare og håndtering af incidents, problems, service requests. D.3) Vedligeholdelse, bl.a. løbende og forebyggende vedligeholdelse af applikationen, mindre ændringer, nye versioner, fejlrettelser, release management, 2. og 3. line support. E) Bestillingsydelser, bl.a. videreudvikling, konsulentydelser, tilslutning af nye anvendere samt uddannelse. F) Tværgående ydelser, bl.a. dokumentation, kvalitetssikring og rapportering. G) Ophørsydelser, bl.a. bistand til genudbud, hjemtagelse eller overdragelse til en ny leverandør.