Yderligere oplysninger
:
Tilbudsgiver kan afgive tilbud på en eller flere delaftaler. Tilbudsgiver må ikke være omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i Udbudslovens § 134 a, § 135, stk. 1 - 3 og § 136. Tilbudsgiver må ikke have tilknytning til russiske statsborgere eller fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er etableret i Rusland, jf. EU forord-ning ”om restriktive foranstaltninger i henhold til Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine” (Forordning nr. 833/2014 af 31. juli 2014 som ændret af Rådet forordning (EU) nr. 2022/576 af 8. april 2022). I forhold til de frivillige udelukkelsesgrunde i Udbudslovens § 137, må tilbudsgiver ikke være omfattet af stk. 1, nr. 2 Konkurs mv. Økonomisk og finaniel formåen: Tilbudsgiver skal så vidt angår delaftale 1 og 4 opfylde følgende mindstekrav til økonomisk og finansiel formåen, jf. udbudsloven: Tilbudsgiveren skal enten: a) Have et positivt resultat som gennemsnit over de seneste 3 afsluttede regn-skabsår – angiv resultater i ESPD under Finansielle nøgletal”. eller b) have en soliditetsgrad på mindst 10 % i seneste afsluttede regnskabsår - angiv soliditetsgrad i ESPD under Finansielle nøgletal”. Hvis oplysningerne ikke er til rådighed for de angivne perioder, fordi virksomheden er nyetableret eller lignende, angives den dato, hvor virksomheden er etableret, og øvrige relevante oplysninger der på acceptabel måde dokumenterer tilsvarende økonomisk og finansiel kapacitet eksempelvis via revisorpåtegnelse for økonomisk formåen. Der stilles ikke økonomiske og finansielle mindstekrav på delaftale 2 og 3. Såfremt det er et krav i Comdiasystemet, at der indtastes noget i ESPD vedr. finan-sielle nøgletal anføres blot 0. Konsortier: Afgives tilbud af et konsortium, skal hver deltager udfylde en særskilt ESPD. Det vil i forbindelse med egnethedsvurderingen dog være konsortiets samlede egnethed, der vurderes. Hvis de krævede oplysninger ikke afgives af alle konsortiedeltagere, er tilbuddet ikke nødvendigvis ukonditionsmæssigt, men det kan have betydning for egnetheds-vurderingen. Tilbud afgivet af et konsortium skal vedlægges en udfyldt og underskrevet konsor-tieerklæring (Dokumentlistens Bilag 1.2.1 Konsortieerklæring), hvori konsortiedeltagerne erklærer, at de hæfter solidarisk og direkte i forhold til bygherre. Rol-ler/ansvarsområder for hver enkelt deltager i konsortiet skal angives, og det skal fremgå af erklæringen, hvilken konsortiedeltager, der med bindende virkning, kan føre afklarende drøftelser og indgå aftaler med bygherre. Tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen: Hvis tilbudsgiver - under henvisning til udbudslovens § 144, stk. 1 - i forbindelse med afgivelse af tilbud baserer sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen, skal der udfyldes og afleveres særskilte ESPD’er. Det vil i forbindelse med egnethedsvurderingen være tilbudsgiverteamets samlede egnethed, der vurderes. Hvis de krævede oplysninger ikke afgives af alle virksom-heder i tilbudsgiverteamet, er tilbuddet ikke nødvendigvis ukonditionsmæssigt, men det kan have betydning for egnethedsvurderingen. Tilbuddet skal vedlægges en erklæring, hvor de enheder, som tilbudsgiver baserer sin formåen på, binder sig til at stille de angivne ressourcer til rådighed for tilbudsgiveren. For så vidt angår delafale 2 og 3 vil ordregiver indregne følgeomkostninger i forbindelse med tilbudsevalueringen. Indhentning af dokumentation Den/de tilbudsgivere, som udbyder har til hensigt at tildele kontrakt, skal dokumen-tere oplysningerne afgivet i ESPD, jf. udbudslovens § 159, stk. 2 og § 151, stk. 2. Udelukkelsesgrunde Som bevis for, at tilbudsgiver eller visse personer, der er tilknyttet tilbudsgiver, jf. § 135, stk. 2 ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene i udbudslovens § 135, stk. 1 samt § 137, stk. 1, nr. 2 vedlægges: 1) Et uddrag fra det relevante register eller tilsvarende dokument udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed, der viser, at tilbudsgiver ikke er omfattet af en eller flere af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i § 135, stk. 1. 2) Et certifikat udstedt af den kompetente myndighed i det pågældende land som bevis for, at tilbudsgiver ikke er omfattet af udelukkelsesgrunden i § 135, stk. 3. For så vidt angår danske tilbudsgivere, kan beviset bestå i en serviceattest. Ser-viceattester udstedes af Erhvervsstyrelsen. Udsteder det land, hvori tilbudsgiver er hjemmehørende, ikke de nævnte certifikater eller dokumenter, eller dækker disse ikke alle de i § 135, stk. 1 og 3 nævnte tilfælde, kan de erstattes af en erklæring under ed. Anvendes edsaflæggelse ikke i det pågældende land, kan der i stedet anvendes en erklæring på tro og love i overensstemmelse med udbudslovens § 153, stk. 2. Dokumentationen må maksimalt være seks måneder gammel regnet fra tilbudsfri-sten. Økonomiske og finansielle mindstekrav Revideret årsregnskab eller revisorattesteret dokument, der indeholder oplysning om tilbudsgivers egenkapital, som anført i afsnit 8.2 Tro- og loveerklæring om Rådets forordning (EU) 2022/675 af 8. april 2022 (Sanktion mod Rusland) Erklæring skal udfyldes og fremsendes som dokumentation. Tro- og loveerklæring om ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner og tiltrædelse af handelsaftaler, jf. udbudsloves § 134 a Erklæring skal udfyldes og fremsendes som dokumentation. Andre enheder som tilbudsgiver har baseret sig på og konsortier Hvis tilbudsgiver i forbindelse med afgivelse af tilbud har baseret sig på andre enhe-ders formåen, skal denne anden enhed ligeledes fremsende relevant dokumentation. Dette gælder ligeledes for konsortiets deltagere.