Yderligere oplysninger
:
Tilbudsgiver skal i forbindelse med tilbudsafgivelsen udfylde og vedlægge ESPD (det fælles europæiske udbudsdokument) i Ethics. Tilbudsgiver skal anvende ESPD’et til at bekræfte, at denne ikke er omfattet af: • De obligatoriske udelukkelsesgrunde, jf. udbudslovens §§135-136. • Nedenstående frivillige udelukkelsesgrunde, jf. udbudslovens § 137. Den/De frivillige udelukkelsesgrunde er: • Udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 2 – Tilbudsgiveren er erklæret konkurs eller er under insolvens- eller likvidationsbehandling, hvis dennes aktiver administreres af en kurator eller af retten, hvis denne er under tvangsakkord, hvis dennes erhvervsvirksomhed er blevet indstillet eller denne befinder sig i en lignende situation i henhold til en tilsvarende procedure, der er fastsat i national lovgivning, hvor Tilbudsgiveren er hjemhørende. Såfremt Tilbudsgiver er omfattet af en af ovenstående udelukkelsesgrunde, vil Tilbudsgiver blive udelukket fra at deltage i udbudsproceduren. Dokumentation – Personlige forhold Fremsendes når Ordregiver beder Tilbudsgiver herom: • Serviceattest eller tilsvarende dokumentation for udenlandske Tilbudsgivere I det tilfælde, hvor Tilbudsgiver allerede har Serviceattest eller tilsvarende dokumentation, må det gerne sendes med allerede ved tilbudsafgivelse, men dette er ikke et krav. Serviceattesten må maksimalt være udstedt 6 måneder før tilbudsfristen. Indhentning af serviceattest fra Erhvervsstyrelsen tager normalt mellem 2-3 uger. ---- Udbudslovens § 134 a: En ordregiver skal udelukke en ansøger eller tilbudsgiver fra deltagelse i en udbudsprocedure, hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren er etableret i et land, der er optaget på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner og ikke har tiltrådt WTO’s Government Procurement Agreement eller øvrige handelsaftaler, der forpligter Danmark til at åbne markedet for offentlige kontrakter for tilbudsgivere etableret i det pågældende land. Stk. 2. § 135, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse på situationer omfattet af stk. 1. ---- Tilbuddet kan indsendes af flere juridiske enheder i forening, eksempelvis et konsortium. Såfremt tilbuddet indsendes af flere juridiske enheder i forening, eksempelvis et konsortium, skal der for hver af de deltagende økonomiske aktører udfyldes ét særskilt ESPD, hvor det dokumenteres: 1) At den juridiske enhed ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene 2) Hvilken ydelse/rolle den juridiske enhed har i sammenslutningen Det vil i forbindelse med egnethedsvurderingen være sammenslutningens samlede egnethed, der vurderes. Dvs. det vil være alle deltagernes oplysninger, der danner grundlag for den samlede vurdering af, om sammenslutningen lever op til de fastsatte minimumskrav til egnethed. Det er et krav, at der udpeges og angives, hvem der er befuldmægtiget til at afgive tilbud på vegne af konsortiet. Det vil ligeledes være denne person, som Ordregiver, med bindende virkning over for konsortiet, kan indgå Aftale med. Deltagerne i et konsortium eller en anden sammenslutning hæfter solidarisk for både tilbud og eventuel Aftale. Fremsendelse af Formular – Konsortieerklæring I forbindelse med evt. Aftaleindgåelse skal der dertil underskrives en supplerende konsortieerklæring, jf. ”Formular – Konsortieerklæring”. ---- Tilbudsgiver erklærer, at denne ikke er en del af den personkreds, der fremgår af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, artikel 5k, nr.1 (som indsat ved af Rådets forordning (EU) 2022/576 af 8. april 2022, artikel 1, nr. 23), og som derfor ikke må tildeles offentlige kontrakter. Fremsendelse af ”Tro- og love-erklæring ang. Rusland” I forbindelse med evt. Aftaleindgåelse udfyldes ”Tro og love-erklæring ang. Rusland”. ---- Forventet omsætning pr. år i DKK: 1.230.000 Maks. Forbrug pr. år i DKK: 1.600.000 Maks. Forbrug over 4 år i DKK: 6.400.000