Beskrivelse
:
Udbudsnummeret (delkontrakten) omfatter følgende lægemidler: ATC Kode: L04AX07 · Generisk navn: Dimethylfumarat · Dispenseringsform: Enterokapsler · Styrke: 120 mg · Enhedsværdi: 0,48 g · Mængde i enheder: 2624 ··· ATC Kode: L04AX07 · Generisk navn: Dimethylfumarat · Dispenseringsform: Enterokapsler · Styrke: 240 mg · Enhedsværdi: 0,48 g · Mængde i enheder: 304355. Hvert udbudsnummer anses for en selvstændig delkontrakt og udbydes uafhængigt af de øvrige udbudsnumre. En leverandør kan således vælge at give tilbud på ét, flere eller alle udbudsnumre, og tildeling sker separat for hvert enkelt udbudsnummer. En leverandør kan således tildeles en, flere eller alle delkontrakter. Der henvises til udbudsbetingelserne, herunder om afgivelse af tilbud under de enkelte udbudsnumre. Under betegnelsen "mængde i enheder" ovenfor er angivet et skønnet forbrug af lægemidlerne under udbudsnummeret, men det reelle forbrug kan afvige væsentligt derfra. Dette må leverandørerne påregne. Baggrunden herfor er, at der er tale om lægemidler til patientbehandling på de offentlige sygehuse, hvor patientens behov skal imødekommes. De udbudte lægemidler er endvidere omfattet af en eller flere anbefalinger og/eller behandlingsvejledninger fra Medicinrådet, og forbruget af de forskellige lægemidler kan i væsentligt omfang blive påvirket deraf. For nærmere beskrivelse henvises der til udbudsbetingelserne og rammeaftalen. Den nedenfor under pkt. 5.1.5 maksimale værdi af delkontrakten er beregnet som en andel på 100 % af den anslåede samlede værdi af alle delkontrakter anført i pkt. 2.1.3. Det beror på, at alle de udbudte lægemidler er omfattet af en eller flere anbefalinger og/eller behandlingsvejledninger fra Medicinrådet, som vurderer hvilke af de udbudte lægemidler, der anbefales til behandling til forskellige patientpopulationer, eventuelt således at visse lægemidler anses som ligestillede mulige førstevalg, anbefales til anvendelse i prioriteret rækkefølge eller lignende. Medicinrådets vurdering kan derfor have væsentlig betydning for hvilke af de udbudte lægemidler, der anvendes indenfor forskellige terapiområder og patientpopulationer og forbruget af de enkelte lægemidler kan tillige bero på gældende aftalepriser. Det betyder, at det ved udbuddet ikke er muligt at anslå, hvilke lægemidler, der primært vil blive anvendt under rammeaftalens løbetid og det er muligt at anvendelse af lægemidlerne kan ændres betydeligt under rammeaftalernes løbetid, herunder navnlig ved godkendelse af nye indikationer for de enkelte lægemidler, ændret behandling af en eller flere patientpopulationer og lignende. Fastsættelse af den maksimale værdi af de enkelte delkontrakter som en andel af den samlede anslåede mængde af alle delkontrakter har til formål at sikre at hver af de indgåede rammeaftaler kan anvendes til det fornødne indkøb. Den maksimale værdi er således fastsat på grundlag af en faglig vurdering af den potentielle anvendelse af lægemidlerne henset til de særlige omstændigheder vedrørende anvendelse af lægemidler på de offentlige sygehuse og den væsentlige betydning, som Medicinrådets anbefaling og/eller behandlingsvejledning kan have for det faktiske forbrug af de enkelte lægemidler, herunder væsentlig ændring i forbruget af de forskellige lægemidler.I relation til pkt. 9.1 i rammeaftalen bemærkes, at hvis Amgros indkøber lægemidler i en restordreperiode fra en anden leverandør, er Leverandøren ikke erstatningspligtig for den del af erstatningen pr. enhed, der overstiger det dobbelte af prisen pr. enhed angivet i rammeaftalens bilag 1 for lægemidlet.