Yderligere oplysninger
:
Udelukkelsesgrunde De obligatoriske udelukkelsesgrunde er gældende i dette udbud, jf. udbudslovens §§ 134a, 135 136. Herudover finder den frivillige udelukkelsesgrund i udbudslovens § 137, stk.1, nr. 2 anvendelse. Ansøgningen vil ikke blive taget i betragtning, hvis ansøgeren er omfattet af disse udelukkelsesgrunde og ansøgeren ikke efterfølgende dokumenterer sin pålidelighed i overensstemmelse med udbudslovens § 138. Før tildeling af kontrakten skal den tilbudsgiver, som Bygherre har til hensigt at tildele kontrakten, have fremlagt dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD, jf. udbudslovens § 159, stk. 2, og udbudsbekendtgørelsens punkt III.1) og VI.3). Bygherre bemærker, at Bygherre, jf. udbudslovens § 151, stk. 2, er berettiget til på ethvert tidspunkt i udbudsproceduren at kræve, at ansøger eller tilbudsgiver fremlægger den fornødne dokumentation. Når Bygherre forlanger det, skal der som dokumentation for ansøgers eller tilbudsgivers økonomiske og finansielle kapacitet fremlægges årsregnskaber eller uddrag heraf, hvis offentliggørelse af årsregnskaber er lovpligtig i det land, hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren er etableret. Årsregnskaber skal fremlægges for de tre seneste disponible regnskabsår, afhængig af hvornår virksomheden blev etableret eller startede sin virksomhed, hvis tallene for denne omsætning foreligger. Dokumentationen for at ansøgeren ikke er omfattet af udelukkelsesgrunde kan for danske virksomheder ske ved fremlæggelse af serviceattest indeholdende oplysninger fra ATP, SKAT, Skifteretten og Kriminalregistret. Serviceattesten skal være udstedt inden for de seneste 6 måneder fra Bygherres modtagelse af serviceattesten. Vær opmærksom på, at serviceattester udstedt af Erhvervsstyrelsen tillige kan omfatte udenlandske ledelsesmedlemmer. For yderligere information om serviceattest fra Erhvervsstyrelsen henvises til Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Det understreges, at der skal fremlægges dokumentation/serviceattest for samtlige af de eventuelle økonomiske aktører, som den prækvalificerede tilbudsgiver består af (eksempelvis konsortium) og/eller har baseret sin økonomiske/finansielle og/eller tekniske/faglige formåen på, og som har afgivet oplysninger i ESPD ved prækvalifikationsansøgningen. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) skal oplysningerne afgives for hver af de deltagende virksomheder i sammenslutningen. Baserer virksomheden sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen (f.eks. et moder, søsterselskab eller en underleverandør), skal oplysningerne ligeledes afgives for disse enheder. Såfremt ansøger eller tilbudsgiver har baseret sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen eller tekniske og faglige formåen, skal ansøgeren eller tilbudsgiveren fremlægge støtteerklæring som dokumentation for, at ansøgeren eller tilbudsgiveren faktisk råder over den nødvendige økonomiske og finansielle formåen eller tekniske og faglige formåen. Støtteerklæringen eller dokumentationen skal godtgøre, at den pågældende enhed er juridisk forpligtet over for ansøgeren eller tilbudsgiveren.