Yderligere oplysninger
:
ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at tilbudsgiver ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene anført i “Udelukkelsesgrund” i afsnit 2.1.6 Grund til udelukkelse. ESPD er desuden et foreløbigt bevis for, at tilbudsgiver opfylder mindstekrav til egnethed anført i afsnit 5.1.9 “Udvælgelseskriterier”. Hvis tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen, skal dette anføres i ESPD'ets Del II, afsnit C: Oplysninger om udnyttelse af andre enheders kapacitet. Den eller de andre enheder skal hver udfylde og underskrive et særskilt ESPD med de krævede oplysninger. Hvis tilbudsgiver er del af et konsortium, skal dette anføres i ESPD'ets Del II, afsnit A: Oplysninger om den økonomiske aktør, i feltet ”Deltager den økonomiske aktør i udbudsproceduren sammen med andre?”, og hver af de deltagende økonomiske aktører skal udfylde og underskrive et særskilt ESPD med de krævede oplysninger. Inden tildelingsbeslutningen skal den/de tilbudsgivere, som SKI har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for at oplysningerne i ESPD vedrørende udelukkelsesgrunde og egnethed er korrekte, jf. dog om referencer lige nedenfor. De i ESPD angivne oplysninger om referencer udgør i henhold til udbudslovens § 151 og § 152 endelig dokumentation for teknisk og faglig formåen. Tilbudsgiver skal derfor ikke fremlægge yderligere dokumentation for oplysningerne i referencerne. Ordregiver forbeholder sig dog ret til at iværksætte en kontrol af rigtigheden af oplysningerne i de angivne referencer, herunder hos tilbudsgiver og/eller den aktør, som referencen vedrører. Tilbudsgiver samt eventuelle konsortiedeltagere og støttende virksomheder må ikke være omfattet af udelukkelsesgrunden i udbudslovens § 134 a. Der skal ikke fremlægges dokumentation herfor. Tilbudsgiver samt eventuelle konsortiedeltagere og støttende virksomheder må ikke være omfattet af udelukkelsesgrundene i udbudslovens § 135, § 136, og § 137, stk. 1, nr. 2. Der skal fremlægges dokumentation for afgivne oplysninger i ESPD vedrørende udelukkelsesgrundene i udbudslovens § 135, § 136 og § 137, stk. 1, nr. 2. Dette gælder for tilbudsgiver samt eventuelle konsortiedeltagere og støttende virksomheder. Det fremgår af Europa Kommissionens tjeneste eCertis, hvad må anses som tilstrækkelig dokumentation for den enkelte virksomhed, da det afhænger af virksomhedens hjemland. Det fremgår under de enkelte udvælgelseskriterier, hvilken dokumentation der skal fremlægges for de afgivne oplysninger i ESPD. Ad punkt 2.1.3 Værdi og punkterne 5.1.5 Værdi: Angivelserne af delaftalernes anslåede værdi og maksimale værdi, hver for sig og samlet set, er udtryk for en skønsmæssig vurdering af det forventede fremtidige forbrug, som baseres på: - Kundernes egne estimater af det kommende forbrug - Den samlede omsætning for delaftalerne, dvs. avance, bogens pris og klargøring - Omsætning og omsætningsudvikling for den nuværende rammeaftale 50.05 - Biblioteksmaterialer 2021, delaftale 1 - Hvem der er kunder på delaftalerne - Historisk forbrug på indkøbsområdet - At det er forpligtende for kunderne at bruge delaftalerne - Forventninger til udviklingen på indkøbsområdet - Forventninger til det fremtidige forbrug på indkøbsområdet Hen over den samlede varighed på 4 år, inklusive muligheder for forlængelse, samt på tværs af alle kunderne på delaftalerne, er der således også en usikkerhed om, hvad de enkelte delaftalers værdi ender med at blive. I den forbindelse er der lagt vægt på følgende forhold: Inflationen har været høj de seneste år, og det må forventes, at denne udvikling i nogen grad fortsætter. Dette kan medføre tilbudte priser, som nominelt ligger ud over, hvad kunderne har taget i betragtning ved indrapportering af deres estimater. I SKI’s anslåede værdi er der estimeret med en inflation pr. år på 3 %. Avance og klargøringsydelser reguleres i forhold til nettoprisindekset, men selve bogens pris er ikke reguleret i delaftalerne, men indgår i den samlede omsætning, jf. punkt 2. Der estimeres derfor yderligere med en inflation på 10 % over delaftalernes levetid. Priserne på papir har været stigende siden COVID 19-pandemien, efterfulgt af energikrisen. Hvis denne tendens fortsætter, kan det ligeledes medføre tilbudte priser, som overstiger, hvad kunderne har taget i betragtning ved indrapportering af deres estimater. De seneste par år, også fra højeste politiske niveau, er der kommet fokus på at læse fysiske bøger fremfor digitale bøger (e-bøger og lydbøger), hvilket kan medføre, at bibliotekerne køber flere bøger ud over, hvad der er estimeret i anslået værdi. Dette estimeres til, i tilgift til ovenstående, at kunne medføre en forøgelse af den maksimale værdi med 30 % i forhold til den anslåede værdi. Generelt er der sket prisstigninger for transport, hvilket kan påvirke tilbudsgivernes omkostninger, som vil have indflydelse på den samlede kontraktværdi og de tilbudte priser. Udover ovenstående forhold estimeres dette til at kunne medføre en forøgelse af den maksimale værdi med 10 % i forhold til den anslåede værdi. Skønnet indebærer derfor både en vurdering af de anslåede værdier af delaftalerne, og en vurdering af de maksimale værdier af delaftalerne. Disse værdier anses ikke for klart usandsynlige. De maksimale værdier kan dog ændres i henhold til de enhver tid gældende udbudsregler. Forskellen mellem anslået værdi og maksimal værdi er begrundet i usikkerheden om hvad delaftalernes værdier ender med at blive. Skønnet af anslået værdi og maksimal værdi er udtryk for SKI's mest kvalificerede og gennemsigtige saglige skøn af forbruget på delaftalerne på udbudstidspunktet inkl. muligheder for forlængelse. Bemærk, at den samlede anslåede værdi og den samlede maksimale værdi for alle delaftalerne er angivet i punkt 2.1.3. Tilbudsgiver gøres særligt opmærksom på, at tilbudsgiver i enhver henseende er ansvarlig for de tilbudte priser, uanset hvilken omsætning, der konkret opnås under rammeaftalen, dvs. også i tilfælde af, at den konkrete omsætning afviger fra estimaterne i såvel opad- som nedadgående retning. Ad afsnit 5.1.12 Udbudsvilkår - sprog: Tilbud skal være på dansk, men fagtermer og begreber, der normalt angives på engelsk, kan accepteres. Rammeaftalen er omfattet af forbuddet i artikel 5k i EU-forordning 833/2014, og SKI kræver en erklæring fra den eller de tilbudsgiver(e) som SKI har til hensigt at tildele rammeaftalen, jf. nærmere i udbudsbetingelsernes punkt 16.5.