Beskrivelse
:
MINDSTEKRAV TEKNISK OG FAGLIG FORMÅEN For at sikre, at ansøgeren besidder den nødvendige faglige kompetence, er det et krav, at tilbudsgiver skal kunne vedlægge mindst én reference, der dokumenterer erfaring med udførelse af: Hovedentreprise, med en entreprisesum på min. 40 mio. DKK ekskl. moms for en almen bygherre Referencerne må på tilbudstidspunktet ikke være ældre end 5 år. Referencer, der bruges til at opfylde mindstekravene, skal være afsluttede, dvs. byggeriet skal være afleveret iht. AB 18 § 45/AB 92 § 28. Der kan godt være tale om en delaflevering i et større projekt, der udføres i etaper, når blot delafleveringen i sig selv opfylder kravet. Lejerbo vil prækvalificere fem ansøgere til at deltage i tilbudsgivningen. Hvis der er mere end fem ansøgere, der opfylder mindstekravene, vil Lejerbo på grundlag af de referencer, som ansøgeren har vedlagt sin ansøgning, vælge de fem bedst egnede til at deltage i tilbudsfasen. Ansøgere kan vedlægge i alt fem referencer inkl. de referencer, der kan vedlægges til opfyldelse af mindstekravene, jf. pkt. 4. Lejerbo vil alene se på de første fem referenceprojekter vedlagt ansøgningen. Ansøger kan vedlægge referencerne i et selvstændigt dokument, men i så fald må hver reference kun fylde en A4-side med letlæselig skrift. Fylder referencen mere end en A4-side, vil Lejerbo alene tage den første A4-side med i evalueringen. Det skal tydeligt fremgå, hvilken virksomhed, der besidder referencen. Udvælgelsen af ansøgere vil ske som en samlet vurdering af de vedlagte referencer og deres relevans i forhold til det udbudte projekt. I den forbindelse vil Lejerbo lægge særligt vægt på i hvor høj grad referencerne dokumenterer: a) Erfaring med hovedentreprise udført for en almen bygherre b) Erfaring med renovering med genhusning c) Erfaring med boligrenovering i en beboet afdeling Hvis referencen vedrører en igangværende opgave, vil en del af bedømmelsen af referencen være, hvor langt i udførelsen opgaven er. Lejerbo vil desuden kun lægge vægt på referencer fra en virksomhed, hvorpå ansøgeren støtter sin ansøgning efter udbudslovens § 144, hvis og i det omfang, ansøgeren har afleveret færre end 5 referencer. Støttes en ansøgning i medfør af udbudslovens § 144 på mere end én virksomhed, gælder dette tilsvarende i den rækkefølge, de pågældende virksomheder nævnes i ansøgningen. Følgende oplysninger bør angives for hver reference: 1) Bygherrens navn og kontaktperson 2) Kort beskrivelse af projektet, herunder omfanget af entreprenørprojektering og genhusning. 3) Projekt-/entreprisesum ekskl. moms 4) Udførelsestidspunkt, herunder om opgaven er afsluttet 5) Kort beskrivelse af hvilke roller og opgaver ansøgeren har varetaget i projektet